Hån'arbe

 

HÅN'ARBE

 

 

Hån'arbe e et got tisfodriu,

de e sjowt o se hwa en ka fo ue a let o engenteng.

 

Æ hæ ærre moje gaan,

fra min moe o min moste, æ e goi te å gem.

 

Næ æ kømme i tange om naue æ vel prew o law,

er de spænnen om æ ka fin gaan

elle stof de ka bruches.

 

Æ hæ hæchle manne gryelæppe,

dem gie æ væk, i stej fo en blomm

elle nowe ant, næ æ blywe bojn å besøch.

 

A oll e reste hæchle æ gryelæppe

mæ 3-doffelt gaan, di blywe stør og tygge,

di er goj te grill o hjerre grill-læppe.

 

De ka blyw et paar sogge

a oll mule reste ull gaan.

Æ vikle nochle 2 o 2 a hve farre,

veje dem fo å se om de e gaan nok te et hejt par.

Di er goi wes en frøs e ben,

en ka it sou wen en hæ koel tæe,

deéfo kolle æ em sou-sogge.

 

Et old'moestæp e et stout arbe o hæchel,

de ska manne fi'kante te.

De e lisså stout et arbe

å stop' oll e ené in, som å de e å sy em sammel.

 

De ka komm manne historier ue a et tæpp'

wen en ka' hous, hva e garn hæ væt brucht te?

 

Æ hæ sye møje tøj te min piche da de va små,

o sefølle hæ æ gemt oll e reste a e stof.

A de små læppe hæ æ sye korre,

bull' o ant lechtøj te små bøen.

Egen,- hve jennest lill' læp fortæel en historie.

 

Små bøen bruche it stof bleé no om dau,

de gie olt fo moje vask.

De ka stadichvæk køfes rechte bleé,

dem hæ æ hæchle en lild tak ront om

i forskellich farre.

Så blywe de brucht te å tør e hoi

o e fenge a i, i stej fo å hoel e mås tø.

 

Fo å hous, hwa fo nowe hån'arbe

æ hæ brucht min ti' å,

hæ æ town beldre a de meest.

A å te hæ æ town beldre a e heile proces,

fo bachette næ en e færre me en ting,

e de alle jen de ka se

hwo møje arbe de leche e bach.